|
Klik for at downloade publikationen som PDF For at se denne iPaper løsning, kræves Adobe Flash Player og din browser skal understøtte JAVA scripts Klik her for at hente den nyeste Flash Player Moms for kreditorbogholderiet Bliv opdateret i forhold til gældende momsregler, således at du kan optimere din virksomheds momsfradragsret Vi udbyder nu et nyt kursus, der henvender sig til kreditorbogholdere, controllere og andre, som arbejder med fradragsret inden for moms . Kurset har til hensigt at give dig en grundlæggende opdatering i reglerne, så du har mulighed for at optimere momsfradragsretten for netop din virksomhed . Kurset vil give dig et indblik i korrekt håndtering af køb fra både ind- og udland . Du vil således lære at håndtere de udfordringer inden for momsfradrag, som mange står over for i dagligdagen . Kurset vil især fokusere på udgifter, hvor der ikke er fuld fradragsret, herunder repræsentation og visse personalegoder . Ligeledes vil der blive gennemgået regler inden for viderefakturering og udlæg samt håndtering af udenlandske fakturaer . Gennemgangen vil inkludere en række praktiske eksempler . Udbytte På kurset får du: • overblik over udgifter, hvor der ikke er fuld fradragsret • viden om reglerne for viderefakturering og udlæg • kendskab til reglerne for udenlandske fakturaer og eksempler herpå • overblik over de forskellige typer af købsmoms fra indog udland • indblik i, hvordan du i kreditorbogholderiet kan optimere din virksomheds momsfradragsret . Indhold På kurset gennemgås: • Hvorfor det er vigtigt, at alle medarbejdere i kreditorbogholderiet har viden om moms • Gode grunde til at overveje, hvem der konterer moms • Årsagen til, at der findes fakturaer med dansk moms, udenlandsk moms eller ingen moms, og hvad man skal gøre ved det • De forskellige typer af ”købsmoms” (køb af varer, ydelser og blandede leverancer fra ind- og udland) • De forskellige typer af momsfradrag • Reglerne for momsfradrag for en række indkøb, hvor der typisk er tvivl om momsbehandlingen, herunder: −− Udgifter til reklame, markedsføring (herunder ”events”), sponsorater og andre salgsfremmende foranstaltninger (”tilgift”/”rabat”/”bonus” mv .) −− Omkostninger til kurser, seminarer, udstillinger, messer og lignende −− Udgifter til løngoder, ”benefits”, velfærdsfremmende foranstaltninger for medarbejdere −− Koncernintern fakturering −− Eksterne udgifter, som fordeles mellem flere koncernselskaber −− Indkøb til ejendomme, der anvendes blandet til erhverv og bolig/privat −− Fradragsret, når flere virksomheder/selskaber er fællesregistreret for moms . Målgruppe Kurset henvender sig til dig, som: • dagligt arbejder i kreditorbogholderiet • arbejder med stamdata på kreditorer • har ansvar for kreditorbogføringen • har ansvar for afstemning af ”købsmoms” i momsangivelsen • har ansvar for, at virksomhedens IT-systemer har de rette momskoder og funktionaliteter . 1 dag 4 .990 kr . ekskl . moms Tilmeld dig på telefon 3945 3535 eller på pwcacademy .dk | 17 |